Solopgang ved den Uendelige Bro i Århus

Det øjeblik hvor man står op midt om natten, for at nyde en solopgang, men jeg kommer til at sidde ved siden af nogen som bare skulle snakke næsten hele tiden, det er bare ikke til at holde ud, i det mindste var de gode til at dæmpe sig ind i mellem, men der var gange, hvor jeg overvejede at sige til dem, at de skulle være stille, men jeg følte, at jeg ikke kunne være det bekendt.